Vil du gerne lære andre i kvarteret at kende, og vil du en gang imellem kokkerere en lidt større portion end du plejer, så er fællesspisning måske noget for dig. Der er spisehold mandag, onsdag og torsdag.
Læs mere her
Er du på barsel eller passer barn hjemme, så er der sammenskudsfrokost om tirsdag formiddag i barselsgruppen.
Læs mere her
Hvert år slår vi katten af tønden og hygger i fælleshuset. Der vil være tønder til forskellige aldersgruper.
Den årlige generalforsamling for Beboerforeningen Ulrik afholdes i marts.
Du kan læse referater fra tidligere generalforsamlinger her.
Se dagsorden til årets generalforsamling her.
Den årlige sommerfest er en stor og velbesøgt begivenhed i kvarteret. Programmet starter om eftermiddagen med aktiviteter og musik for børn om voksne, senere er der fællesspisning og fest.
En fredag i juni afholdes fredagsbar et par timer fredag eftermiddag med mulighed for at børn og voksne kan mødes i uhøjtidelige rammer.
Den 31. oktober står atter i gys, gru og uhyggens tegn! Horder af zombier, hekse og andre skræmmende individer vil som vanligt hjemsøge huse med tændte græskarmænd i forhaven på jagt efter godter!
Første søndag i advent tændes juletræet på pladsen og der inviteres til julehygge i Ulrik.
Vi vil gerne sikre, at fælleshuset fremstår indbydende og anvendeligt til husets arrangementet og privat udlejning. Derfor inviteres til arbejdsdage, når der er behov for maling, oprydning eller anden istandsættelse.
Fælleshuset har gennem årene lagt lokale til en række andre arrangementer som julemarked, banko, kunstudstillinger, spilcafe, vinsmagning og meget andet.
Hold dig orienteret om det her på hjemmesiden eller i udhængsskabet ved Fælleshuset.
Hvis du har en idé til et arrangement, du gerne vil stå for, så kontakt Bestyrelsen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes